Menu
Billedserier
Extranet

Bukkejagtberetninger 2012


Nu er den længe ventede Bukkejagt over os.
Der skal igen i år opfordres til at indsende billeder og beretninger fra Jeres Bukkejagt til: jagt@tvisby.dk.

Torben Madsen´s 2. Buk. Skudt ved Sdr. Nissum d. 24 Juni

Så blev årets anden buk en realitet. Efter mange timer i diverse stiger i Sdr. Nissum, lykkedes det mig så endeligt at få ram på en buk. Jeg havde tidligere haft et par mindre bukke + en lovende gaffelbuk for, men de blev skånet.

Søndag d. 24 Juni, ankom jeg så ved 20.30 tiden og placerede mig i tårnet med udsigt over fjorden og dens rørskov. Efter at have haft fornøjelsen af 2 forskellige råer, kom bukken til syne på 90 meter, hvor skud var umulig pga. for høje tagrør. Efter en ca. 15 min (kl. 22.09), kom han fri af tagrørene på omkring 50 meter afstand, slap jeg kuglen. Han faldt for en bladkugle efter ca. 7-8 meters flugt.

Mvh. Torben Madsen

Kim Albertsen´s "morder", skudt på Lergrav d. 10 Juni

Jeg skød denne "morder" på Lergrav søndag d. 10 Juni om aftenen, 2 minutter før lukketid. Jeg havde set den 5 gange tidligere, men uden held til et ordentligt skud. Jeg skød den på 20 m. afstand efter en lille pürch. Et stort dyr som vejede 21 kg brækket.

Mvh. Kim Albertsen

P.S. I får også lige et billede af nogle Dådyr jeg "skød" med Vildtkameraet, i skoven hjemme på Tusbækvej i Feldborg

Jørgen Mathiasen´s 2 Bukke fra Tvis og Agerskov

Den 1. Buk er skudt på Vejlund i Tvis den 4-6 kl. 21.44

Den 2. Buk er skudt i Agerskov ved Karup den 11-6 kl. 21.25.

Hilsen

Jørgen Mathiasen

Bo Bjerggaard´s Buk, Skudt d. 6 Juni i Møborg

Årets "Møborg Buk", skudt d. 6 Juni i Møborg

Med venlig hilsen
Bo Bjerggaard

Lars Søndergaard´s Buk, Skudt i Nordre d. 30 Maj

Jeg var så heldig, at have jagten d. 30. maj om aftenen i Nordre plantage. Jeg havde beslutte mig for, at ville prøve lykken i den nye stige.Det blæste en del den aften, så det var oplagt at pürche gennem skoven, ned til stigen. Efter ganske få minutters purch, slår jeg følge med to dåer, der går 50 m foran mig og græsser. Ganske hyggeligt selskab, der er helt uvidende om min tilstædeværelse. Vores vej skille, da jeg drejer af ind gennem nogle højre graner, med retning mod stigen. Efter at have siddet i stigen en times tid, må jeg erkende, at selvom kalenderen siger slutningen af Maj, hunde fryser jeg. Der er stadig 1½ time til solnedgang, så jeg lister tilbage mod brændbæltet, med de faste hochsits, hvor der er mere læ. 21.30 træder en lille gaffelbuk ud i brændbæltet for at esse, jeg betragter den lidt og tænker: du må da ha´en storebror?? Efter et kvarters tid og ingen andre dyr viser sig, slipper jeg kuglen. Bukken falder om påstedet, uden et eneste spjæt. En dejlig aften!!!!

Mvh.
Lars Søndergaard

Peer´s Buk, Skudt d. 28 Maj i Borbjerg

Jeg havde i år indstillet mig på, at skulle se langt efter muligheden for at skyde en sommerbuk. Min jagt var mistet og lodtrækningen i foreningen gik endnu engang ikke min vej, teoretisk.

Det skulle så gå sådan, at jeg har fået adgang til et lille stykke i Borbjerg. Jeg blev vist rundt på stykket d. 19/5. En fantastisk aften, straks vi var nået ud, lod jeg kikkerten rende en tur rundt i terrænet. 400-500 m. ude hos naboen lå et dyr. Det lignede en buk, men grundet afstanden kunne det ikke rigtig afgøres 100%. Bag nogle buske gik endnu et dyr i den rødeste sommerdragt, ja det er jo altid naboen, der har den bedste jagt.

Vi fortsatte ned bag om søen, hvor der er noget engareal. Det virkede ret håbløst at komme frem uden for meget støj, men det viste sig ikke at være umuligt. Vi stødte dog et dyr på den anden side af skel, som er en bæk. Vi havde ikke sat den store skræk i livet på dyret, da den ikke havde videre travlt med at komme væk. Det viste sig også, at den stod og sikrede i den nærmeste lysning, hvor den også smuttede fra ved vores videre fremfærd. Jeg ville gerne helt ud i enden af stykket for at se skel til den side. Jeg kom derud og stødte endnu et dyr, en høj spidsbuk. Sikke en aften. Min teori var, at spidsbukken sprang ud i området hvor det andet dyr, bukken, lå. Så var der jo chance for, at spidsbukken ville blive jaget på plads igen. Vente ville vi dog ikke den aften, vi orienterede os i terrænet og så en del mindre fejninger.

På vej tilbage fik vi bekræftet, at det liggende dyr var en meget pæn buk, da den nu havde rejst sig. Seksender over ørerne og en meget majestætisk gang, noget jeg aldrig har set før, det må være pladsbukken. Ved solnedgang gik det akkurat, som jeg havde ventet. Efter den største buk havde gået lidt rundt, han havde fornemmelsen af os trods den lange afstand, var egentlig på vej væk i noget buskads for så at komme tilbage igen og få færd af den lille buk, som så blev jaget hjem igen.

Med til reviret hører endnu et lille stykke, hvor der de sidste sæsoner havde været meget kraftige fejninger. Der skulle vi da også lige forbi. Resultatet var som forventet en del fejninger og igen 2 dyr ved naboen. Jo, her skulle, der være basis for at skyde et dyr.

Jeg kom så derud mandag 28/5 kl. 20.00. Jeg ville gå til engstykket, det var nu engang her, der var mest basis for den bedste jagtoplevelse. Det vil jeg aldrig fortryde. Jeg var kun lige kommet nogle få hundrede meter ind i stykket, før end jeg så naboen gå til sin ejendom, det passer fint tænkte jeg. Er der dyr hjemme på den side af bækken, vil de nu med stor risiko/chance blive stødt. Ganske rigtigt i løbet af ingen tid var der 3 dyr, inkl. en skudbar buk, på vej over bækken 20 m. fra mig. Farten, tidspunktet og det ukendte terræn gjorde, at jeg ikke ville/kunne gøre noget. Tænkte godt nok på at råbe dem an, men standsede de op, var der stor risiko for, at de ikke var skudbare, grundet den høje vegetation og så havde jeg afsløret mig selv. De rendte i noget tæt buskads og jeg havde en klar fornemmelse af, at de ikke rendte igennem. Så jeg fik mig plantet på engens højeste punkt foran et træ. De dyr måtte komme ud i løbet af de næste 7 kvarter, så nu var det bare at vente. Hov hvad var nu det. Spidsbukken var også hjemme, ser nu den var i bast og en begyndende gaffel. Der var ingen tvivl, den skulle have lov at gå. Jeg havde fornøjelsen af den i over en halv time. Den kom fra buskadset som sidst, nu trak den bare mod bækken, vendte om, gik mod mig, var inde på 30 m. for så at gå i det tætte buskads igen. Klokken var nu 21.00 og nu var der kun endnu større chancer for at den store buk kom ud, for den ville da få fornemmelsen af den lille, da de var inde på omkring 100 m. fra hinanden, hvis min teori holdte stik.

Der gik heller ikke mere end et kvarter, så kom den lille ud igen, stod ganske kort i kanten af buskadset for så at sætte i spring. Det må være den store. Ganske rigtigt, den store kommer ud kort tid efter, går og esser og jeg venter bare på, at vegetationen tillader et skud. Kl. 21.30 træder den fri på kun 40 m. og falder for en perfekt kugle, der går skråt bagud fra bladet.

Umiddelbart vil jeg tro, der er tale om den ”store” buk, størrelse er relativ. En ting er sikker den har måttet kæmpe for sin sag, da begge topsprosser er knækket. Opsatsen er 20 og 21 cm. brækket vægt 20,2 kg.

Et par helt igennem fantastiske oplevelser i en sæson, som man havde set ovre inden den startede. Og endnu engang blev det bekræftet, at heldet følger de tossede.

Knæk og bræk til jer. I hører fra mig, når jeg har nappet en fin buk i Nordre på søndag ;o)

Hilsen Peer

Meiner Bech´s Buk, skudt d. 21 Maj i Tvis

Den 21 Maj var jeg på plads klokken 20.00 på Nedergaard Jorde i Tvis. Jeg havde ikke set andet end drægtige råer, men klokken 21.00 kom bukken frem og kl. 21.10 faldt han for en perfekt kugle.

Knæk og bræk
Meiner Bech

Harry´s Buk, Skudt d. 16 Maj på Nr. Esp

Jeg var igen i år inviteret ud til min gode kollega og ven Jens på Nr. Esp. Han har en dejlig skovejendom mellem Tim og Thorsted, hvor der går dåvildt, kronvildt og ikke mindst råvildt. Vi mødtes som vi skulle kl. 0445 og var på plads i skoven kl. 0500. På vej mod vores hochsitz så vi 12 krondyr græsse på marken, så vildtet var allerede ude. Godt på plads i stille regnvejr og regntøj i hver vores hochsitz, havde vi flere gode oplevelser med råer og ræve som passerede os. En rå gik og nippede af beplantningen og på et tidspunkt satte den sig nedenfor min plads i hochsitzen. Nå, der skete ikke noget og pludselig kom der en SMS fra Jens, hvor han inviterede til æggekage m.m., så var det stille ned af stigen og få listet sig ud af skoven.

Efter en dejlig morgenmad var regnen stilnet af og vi besluttede at forsøge os igen. Jens foreslog at vi byttede plads, og det kom jeg ikke til at fortryde. Kort før kl. 1100 kom en rå ud foran mig. Den var urolig og gik hurtigt over lysningen. Lige efter kom endnu et dyr ud og op med kikkerten og det var en fin seksender. Op med riflen, regnklappen og sikringen fra, men bukken havde travlt og reagerede ikke på min fløjten. Begge dyr var nu væk og på vej mod Jens i den anden hochsitz. Op med mobiltelefonen og afsted med en SMS, som blev lidt ulæselig, indrømmer jeg blankt, om at nu var bukken på vej. I stedet kom råen nu tilbage på marken og bukken trådte kort efter også ud, nu mere rolig. Riflen var nu klar og bukken faldt for en pæn bladkugle og blev liggende og spjættede før den forendte. Råen stod lidt og kiggede på sin faldne kammerat, men forsvandt snart efter.

Som I kan se blev jeg ikke skuffet over min buk på Nr. Esp d. 16. maj kl. 11.05.

Med venlig hilsen
Harry

Mathias Kjær Andersens Buk, Skudt d. 19 Maj i Tvis

Ulige seksender, skudt på Ny Spangsmose i Tvis, d 19. maj 2012 kl 21.10

Endelig var svigermor ikke hjemme (Mette Bak) så jeg kunne tage plads i hendes skydetårn. De sidste par aftener havde der været flere bukke forbi hendes tårn. Denne aften var ikke en undtagelse. Først på aftenen gik et par råer rundt og luskede. Lidt senere kom en ræv frem, som det lykkes mig at kalde på med mit "musekald". Det var en sjov oplevelse at se ræven ændre retning imod mig når jeg forsøgte at lyde som en mus. Da den så opdagede hvilken stor mus det var, tog den benene på nakken og forsvandt ind i skoven. Lidt over kl. 21 kom der en enkelt rå susende ud af skoven og kort tid efter fulgte bukken. Han gik 150 meter væk fra tårnet i en plovfuge. I kikkerten kunne jeg tydeligt se opsatsen stritte op mellem ørerne på ham. Jeg fik listet min riffel op til skud og ventede til han stod pænt. Så faldt skuddet og dyret lagde sig pænt på stedet. Endnu en dejlig oplevelse!

Knæk og bræk til jer andre

Mathias Kjær Andersen

Kim Hammers 2. Buk, skudt d. 20 Maj i Tvis

Ja, så smilede Diana til mig igen. Et andet terræn og bukken blev skudt ved 21 tiden den 20. maj. Så 3 forskellige bukke og denne blev så valgt og skudt. Faldt på stedet.

Fortsat knæk og bræk derude.

Mvh. Kim Hammer

Jan Albertsens Buk, Skudt d. 18 Maj i Nordre Plantage

Jeg har skudt en buk i Nordre Plantage den 18 Maj kl. 20.15. Jeg sad i det nordligste tårn på brandbæltet. Jeg sad og studerede en rå i ca. 20 minutter da jeg hørte noget pusle bag tårnet i træerne. Da jeg vendte mig om knirkede plastikstolen og den luntede ind i træerne igen. Jeg nåede lige at se at det var en buk. Ca. 20 minutter efter kom den gående over brandbæltet hvor jeg sendte et skud og ramte den bagtil og den hoppede. Jeg var klar over at det ikke var det mest perfekte skud. Jeg gik ned for at se efter den. Den lå ca. 10 meter inde i træerne hvor jeg så forsøgte at komme på skud igen. Men den rejste sig langsomt og luntede videre ind imellem træerne. Jeg var klar over at jeg måtte have fat i en hund. Jeg ringede til Klaus i Struer. Han ankom ca. 20 minutter efter. Jeg viste ham hvor den havde ligget og der var masser af blod og lunge. Hunden fik hurtig færden af bukken og ca. 75 meter længere inde i skoven fandt vi den. Det var lige ved at være spændende nok.

Jan Albertsen

Bjarne Frandsen´s Buk, Skudt d. 18 Maj

Fredag den 18 Maj tog jeg på jagt for at kunne være på reviret kl. 20. Mine erfaringer siger at det er efter den tid hvor der er den største aktivitet, og det kom også til at passe.

Det område jeg var i, ligger ned til en lille bæk og jeg kan se 250 meter frem. Der er nogle pil og læhegn hvor råvildtet kan gemme sig og hvile. Aftenen bød på ikke mindre end 13 stykker råvildt hvor kun de 2 var bukke. De gamle tykke råer havde travlt med at jage deres lam fra sidste år væk. Det gav en ekstra effekt når de jagede hinanden, for lige pludselig kom der andre dyr frem fra pilebuskende, som var blevet forstyrret.

Når jeg er på bukkejagt sidder jeg altid på jorden. Der er måske ikke det bedste når vi taler om kuglefang, men det giver flere muligheder. Da klokken er ved at være hen mod lukketid,- godt tilfreds med det jeg havde set, rejser jeg mig op og vil lige gå ned for at se om der er nogle dyr i en lille slugt, som jeg ikke kan se der hvor jeg sidder. Jeg skal kun tage 20 skridt og kan se at der går to dyr og at den ene har noget på hovedet. Tilbage og hente stolen. Den får jeg arranget og forsøger at at finde det rigtige tidspunkt til at skyde, men den kommer imod mig og det er godt nok, men da klokken er ved at være op over lukketid, sender jeg en skrå kugle ind i dyret. Jeg ved at der er en vis risiko for at den løber, men til alt held vælger den at blive på skudstedet. Jeg kiggede på uret og det sagde 21.34. - En dejlig aften.

Venlig hilsen
Bjarne Frandsen

Gert Nielsen´s Buk, skudt d. 18 Maj i Kragbæk

Jeg skød denne Buk i Kragbæk d.18 Maj. Jeg så bukken aftenen før, men den havde desværre travlt. Jeg satte mig på den sædvanlige plads med god udsigt ud over noget ris/buske. Så kom den frem af skoven og ud på marken. Jeg tog riflen op da den stod på hjørnet af marken, men i det samme var der et dyr der smældede bag mig i skoven. Jeg sendte straks kuglen (22-250) afsted kl. 21.18.

Jeg gik 125 meter hen til skudstedet. Og nej, ingen svejs da jeg søgte rundt......jeg gik tilbage på marken og fandt her masser af svejs fra lunge. Så jeg ringede til naboen Carlo og han havde hørt jeg skød og at der var anslag. Han ville komme med en hund. Imens gik jeg ned i riset og fandt her bukken forendt ca. 35 meter fra skudstedet.

Knæk og bræk, Gert Nielsen

Niels Dalby´s Buk, skudt d. 18 Maj

Jeg skød denne buk den 18 Maj om morgenen kl 05 40. Jeg havde de første par dage jagtet en god 6-ender (den var i krydset kl 4 55 den første morgen men forsvandt inden skyde tid). Jeg tænkte at det var tid til at skifte revirer, hvilket også gav gevinst. Kl 04.40 var jeg på plads, kl 5 ser jeg ham 300 ude på marken, så var det bare at vente på han kom op i den remise jeg sad i. Han fald for et perfekt lungeskud, gik dog næsten 100 meter, så jeg måtte kravle på alle 4 i ca 50 meter igennem slåen og brombær krat inden jeg fandt ham.

Mvh. Niels Dalby

Flemming Lind´s Buk, Skudt d. 16 Maj ved Idom

Her er den lille Seksender jeg skød d. 16 maj om aftenen kl. 19.45. Det regnede helt vildt og jeg sad i et tårn i en lysning hvor bukken lagde og sov. Jeg så den først da den rejste sig. Jeg kiggede på den nogle minutter og bestemte mig for at den ville blive flot til næste år, så den skulle have lov at gå. Men da den begyndte at gå kunne jeg se den var skadet, sansynligvis påkørt. Så gav jeg den en lidt høj bladkugle og dens lidelser var slut . Denne buk er beviset på at alt påkørt vildt skal eftersøges!!!!

Mvh Flemming Lind

Flemming Lind´s Buk, Skudt d. 17 Maj i Nordre Plantage

Jeg skød denne buk på brændbæltet i 2 skud efter en spændende pyrsch. Da jeg kommer fra hytten og op på brændbæltet, står der en rå på 150 m og længere oppe står bukken. Jeg går derfor tilbage mod hytten og op gennem skoven for at komme til den anden ende af brændbæltet. Da jeg kommer omkring hjørnet, står bukken ganske rigtig på ca 100 meter og riflen bliver lagt i skydestokken. Men skuddet går over bukken som løber 10 meter og stiller sig lidt skråt for mig, da jeg skyder 2. skud . Bukken forender i skraldet og succesen var i hus .

Mvh Flemming Lind

Per Nielsens "Paraplybuk", skudt d. 16 Maj i Nordre

Den 16/5 var jeg I nordre plantage hvor jeg havde jagten over middag. Jeg tog derud omkring kl. 16. og gik en lille tur mens jeg nød det gode næsten tørvejr. Efter kort tid går der en stor flot buk ud på skovvejen 70m længere fremme, og jeg træder i skjul bag et lærketræ uden den har set mig. Ganske lovende!!!! Men mens jeg knapper kikkert dækslet op og afsikrer riflen, sætter der en voldsom regnbyge ind. Så i det samme som jeg skal til at tage riflen til skulderen, så lister bukken stille og roligt ind læ i skoven igen :-( Jeg ventede i en halv times tid på at den skulle kikke ud igen, men nej.

Regnen var taget voldsom til, så jeg gik tilbage til hytten og håbede det ville klare op. Efter en times forgæves venten tog jeg min regnjakke på og min paraply med op til tårnet længest oppe på brandbæltet. Efter 2,5 time i tårnet under paraplyen kikkede der en pæn Spidsbuk ud 100m længere oppe. Den gik roligt og essede i over 10 min, og til sidst besluttede jeg mig for at prikke den. Paraplyen lidt op med venstre hånd, riflen op med den anden hånd, 24X forstørrelse på kikkerten. Jeg venter ca. 5 min mens den står med bagdelen til, men til sidst vender den siden til, og får en god kugle på bladet. Bukken løb kun 7m. inden den faldt. Herligt !!!

Fremover er paraply en fast del af mit jagtudstyr :-)

Leif Aslak´s 2 flotte Bukke, skudt i Skotland i uge 18

Peter Skifter´s Buk, Skudt d. 17 Maj i Tvis

Jeg skød denne Buk d. 17. Maj kl. 19.50 i skoven på Vestergaard i Tvis. Jeg havde kun siddet i tårnet i en halv time, da jeg så ham komme ud af nogle tætte buske. Jeg syntes han så meget mager/spinkel ud og opsatsen var lidt tynd/trist at se på. Han hverken haltede eller havde andre synlige skader, så jeg troede simpelthen det var en ”tusse” gammel buk som trængte til at blive skudt væk. Da han var kommet ind på ca. 50 m. og stod med siden til, fik han en fin kugle på bladet. Han gik også kun 20 meter før han drattede om på siden.

Nå, men stor var overraskelsen da jeg kom hen og så tandsliddet på ham. Han var slet ikke ”tusse” gammel som jeg troede….nok nærmere kun et par sæsoner!!!! Oplevelsen var dog god alligevel og jeg er glad for at få en ”svag” og spinkel Buk ud af avlen

Hilsen Peter Skifter

Kim Hammers Buk, skudt d. 17 Maj i Tvis

Jeg skød denne buk den 17. Maj kl. ca. 0610 hjemme ved gården. Jeg kedte ham godt i forvejen, havde ofte set ham trisse rundt med 3 råer. Om morgenen den 17. så jeg 7 Råer omkring stigen og kl. 0600 kom bukken ud af skoven ca. 300 m ude. Jeg pürschede ind på ca. 100 m og skød. Bukken faldt men rejste sig straks og løb mod skoven. Jeg prøvede at følge med og slap en ny kugle som åbenbart ramte så heldigt, at han rullede som en hare.

Hjem og hente hunden, som blev sat på sporet, og den gik så de ca. 75 m bukken var løbet. Den første kugle havde ramt for langt tilbage og gået skråt bagud af dyret, så formentlig havde dyret drejet sig i det samme jeg skød, ellers burde vinklen ikke kunne lade sig gøre. Dejligt det lykkedes uden yderligere pinsler for dyret.

Knæk og bræk til alle
Kim Hammer

Torben Madsens 6-ender, skudt i Sønder Plantage d. 16 Maj

Torben Madsen skød denne fine 6-ender kl. 20.26, fra tårnet i Sønder Plantage d. 16 Maj, Den forendte på 35-40 meters afstand, i en "lille" vedvarende regnbyge.

Ejvind Grønbæks "Enhjørning", skudt 16. Maj i Tvis

5 dage før bukkejagten skulle indtræffe, gik jeg og satte diverse fuglepinde på mine næsten salgsklare juletræer til sæsonen 2012. Lige pludselig så jeg midt i mine juletræer, et glimt af noget der ligene en Enhjørning. Den gik sammen med et Smaldyr, men de blev væk for mig igen, idet jeg lige ville prøve at snige mig rundt omkring dem. Jeg fortalte det det til min kone da jeg kom hjem til aftensmaden, men hun kiggede på mig og sagde, at jeg selvfølgelig ikke havde set sådan et fabeldyr. Hun kunne dog fortælle mig at hun flere gange havde set flere dyr når hun gik rundt omkring i skoven.

Onsdag d. 16 maj 2012 kl. 0415 ringede mit vækkeur og hurtig var jeg i gang med at lave kaffe til den lille termokande og indtage en stor portion havregryn. Til min store glæde var vejret slået om til noget der lignede tørvejr, så regntøjet som var blevet fundet 8 timer før, blev hjemme i mit værksted.

En stor tak skal lyde til de hjælpere som Tvis jagtforening har fået til at hjælpe med at vi kan indskyde riflen før vi skal på bukke jagt (det var godt nok meget vådt d. 15/5 i Sørvad , men flot at os der udtrækker det til sidste dag)

Kl. 0513 sætter jeg mig på min jagtstol i skydetårnet, og skal lige til at tænke på kaffe, da jeg ser en skygge glide væk bag nogle rødgraner. Forsigtigt får jeg stolen drejet rundt og prøver at finde skyggen bag træerne. Han går 4-8 meter på tværs foran skydetårnet og står med siden til kl. 0528 og der sender jeg en kugle til ham. Et sand sky af regnstøv står ud fra ham og da han hører skuddet er han allerede forendt. En 96% perfekt bladkugle har sendt ham i jorden.

Nu var det vist tid til morgenkaffen og jeg indtog den med velbehag. Fortsat god bukkejagt i 2012. Hilsen Ejvind

Seneste nyt
8.9.19
Nak og æd en svamp i Nordre Plantage
Tvis jagt forening inviterer til en formiddag i Nordre plantage hvor vi finder......