Menu
Billedserier
Extranet

Arrangementsberetninger 2016


Pokalskydning

D. 24. august blev foreningens årlige pokalskydning afviklet på Strandjagtforeningens skydebaner. Igen i år skulle der dystes på Jagtbanen, Sporting og Nordisk Trap.

 

Jagtpokalerne: For første gang var der 2 aldersfordelte pokaler at dyste om på Jagtbanen. Kjeld Steen Andersen vandt pokalen >70 år med 22 duer ud af 24. Det var faktisk nok til at have vundet pokalen < 70 år. Denne pokal blev vundet af Leif Aslak med 21 træffere foran Alex Nygård ligeledes med 21 træffere, men med et ekstra skud. Nr. 3 blev Tonny Bjerggård med 18 træffere.

 

Sporting: Her kommer duerne fra alle retninger og der skydes til i alt 25 duer fordelt på 5 standpladser. Leif Aslak vandt pokalen med 20 træffere. Bo Bjerggård og Kjeld Steen Andersen delte 2. pladsen med hver 17 træffere. Alex Nygård blev nr. 4 med 16 træffere.

 

Nordisk Trap: Her skydes til i alt 25 duer fra 5 standpladser – og der må kun lades med 1 patron til hver due. Leif Aslak vandt pokalen for 3. gang i træk, denne gang med 24 træffere. Alex Nygård blev nr. 2 med 22 træffere. Jan Thomsen og Bo Bjerggård delte 3. pladsen med 21 træffere. 

 

Skydningen blev afviklet i dejligt solskinsvejr – kun afbrudt af en øl pause inden skydningen atter blev genoptaget. Vi startede allerede kl. 17 i år, så ingen blev generet af mørket. Formanden Ejvind Grønbæk stod for pokal overrækkelserne. Som altid afsluttede vi med øl/vand, grillpølser og fælles hygge inden døre.

Se et par billeder mere her.

Hjorteskydning d. 13. august

Lørdag d. 13 august fra 13.00-15.00 havde Tvis Jagtforening lejet hjortebanen ved Herning jagtcenter i Ørre

På hjortebanen blev der skudt på 100 meter. Hvor der var elektronisk markering.
Sideløbende kunne der skydes på deres indskydningsbane.

Desværre var fremmødet ikke helt i top. Med kun 6 skytter, var der rigeligt med tid til at skyde de skud folk ønskede.

Se et par billeder mere her.

Grillaften d. 5. juni

Grill aften 5 juni

Om aftenen, var der som traditionen byder, arrangeret Grillaften i ”Æ Hyt”. Der blev indledt af skønt jagthorns musik fra Leif og Ejvind. 38 voksne og børn hyggede sig sammen i det fantastiske solskin vejr. Vi fik en helstegt pattegris, som Steen Hauge havde lovet at skære ud for os. Vi havde en rigtig hyggelig aften på den ny klippede areal ved hytten ( Tak til Bo for dette)

Se flere billeder her.

Mvh
Torben

Arbejdsdag 16-4-2016

Tilmeldingen til vores Arbejdsdag var dette år sparsomt (9 Mand) og Arbejdslederen havde i år Rettet ind efter de opgaver som Tiden denne lørdag kunne nås. Vi havde i bestyrelsen i samarbejde med Torben Madsen aftalt at på denne arbejdsdag kunne man i år også deltage i Skydeskiverne som vi hvert år bruger til indskydning i Sørvad. Et flot og godt stykke arbejde blev lavet af Niels Peter og Torben Madsen.  Vi havde før Arberds dagen Indkøbt 2 Nye Skydetårne og disse havde første priotet i hvad 7 mennesker kunne nå.

Vi havde medbragt til Hytten en af de 2 Tårne, og efter rådslagning kørte Lastbilen og 7 mand alle op og deltog i at få Tårnet rigtigt placeret og få de værste grene mv. afkortet så alle i Tårnet i år kan få en god udsigt i stykket omkring de små Fyrtræer i det nye stykke ud mod Vest. Her vil Kommunen hvert år klippe Små bjergfyr til vintersikring af bl. Bøgetræer mv. Holstebro Midtby. Vi nedtog det gamle Skydestige og denne gik direkte til Skrotning. Efter at Tårnet var blevet malet sort , gik 3 mand tilbage til hytten og fik malet de steder hvor det i år var forsvarligt  ( truende regnvejr) i År. Hytten Blev i år ikke revet (træflis).

Alle kørte op til Torben og Niels Peter som var i fuld gang med at fremstille Skydeskiver til Sørvad. Vi fik læsset det sidste tårn og vi fik sammen opsat det nye Tårn i Søndre Plantage. Det gamle Tårn gik til Skrotning og et billede er taget af det nye Tårn Opsat i Søndre (det står rigtigt godt mellem de træer vi plantede sidste år hos vores jagtareal). Tårnet er ikke i år blevet malet men Malingen er dog indkøbt og gemt til Næste års Arbejdsdag. Vi fik en snak (Øl) efterfølgende oppe hos skydeskilte arbejderne og alle kunne vende hjemad godt møre men dog tilfredse med dagens Arbejde kl. 1300.  

                                                                                                 Referent: Ejvind Grønbæk.        

Trofæaften

Årets Trofæaften fandt i år sted ved Niels Peter i Ejsing, vi var i alt 11 deltagere.
 
Traditionen tro startede vi med, at alle fik tale/praletid med deres medbragte trofæer/foto. Udover en masse flotte bukketrofæer/historier, så fortalte Ian og Harry om deres fantastiske Sika jagttur til Irland og viste billeder på projektor. Tonny havde tidligere været på Sikajagt i samme område, og han havde medbragt et flot hovedmonteret trofæ derfra. Han berettede også om hans tur til Mozambique efter Bøffel m.v.
Niels Peter var sidste år på en spændende jagt/fotosafaritur til Sydafrika med hans kone. Der blev vist masser af billeder. Efter sådan en aften, er vi vist flere som gerne snart vil vinde i Lotto!!! ;-)
 
Af de 3 Bukke som blev nedlagt i Nordre plantage i 2015, var 2 stk. trofæer til stede.
 
Kragepokalen gik i år igen til Alex Nygård, han vandt med hele 174 ben. På en flot andenplads og ikke overraskende, kom  Bo Bjerregård med 52 ben. Da der blev trukket lod blandt de som havde medbragt Krageben, løb Bo med gaven (et kragekald).

Modtageren af Ræve pokalen år 2014/15 (Kim Dinesen), var forhindret i at komme. 

Aftenens sidste punkt var udtrækning af gave mellem de medlemmer der havde medtaget trofæ/billede. Alex Nygård blev den heldige vinder.

Aftenen  sluttede omkring  kl. 22.00 og der skal lyde en stor tak til Niels Peter og frue, for en super hyggelig aften i skønne omgivelser lige ned til fjorden.

Med venlig hilsen
Tvis Jagtforening

Bygning af kragefælder

D. 3 marts var der samlet 7 kommende fældejæger på Teknisk skole, for at lave deres krage/skade fælde. Efter en hurtig gennemgang af lovgivningen, gik selve opgaven i gang. Tegningerne  i  pædagogisk farver havde Alex Nygaard lavet, så vi nemmere kunne holde overblikket. Han sørgede også for de fine lokaler,  maskiner, hjælp med at undervise os, så alle slap igennem aftenen uden skader. Der blev arbejdet meget koncentreret og intensiv, men ved en 23.15 tiden. måtte vi erkende at vi ikke kunne blive færdige denne aften. Så alle deltager fik deres næsten færdig fælde med hjem. For selv at monterer de sidste dele, inden vores fældejagt på krager og skader kan begynde. Stor tak til Alex, for hjælpen man at arrangere denne aften. Se billeder fra aftenen her.

Mvh.

Torben

Våbenplejeaften

Våbenplejeaften d. 9 februar, trak ikke mere end 6 Jæger til sløjdlokalet på Tvis skole. Hvor de diverse våben blev skilt af for at blive plejet, smurt og samlet igen.  Under kyndig vejledning af Jørgen Mathiasen, som var klar med gode råd og gode fif.
Seneste nyt
8.9.19
Nak og æd en svamp i Nordre Plantage
Tvis jagt forening inviterer til en formiddag i Nordre plantage hvor vi finder......